Mor/baby træning

Som mor, er det ofte svært at finde tid og motivation til at komme i gang med sin træning. TeamGym Helsingør tilbyder mor/baby-træningsforløb (5 gange) mandag og torsdag formiddag.
Til træningen kan du tage din baby med og træne med andre mødre, der deler dine tanker og oplevelser. Træningen vil være tilrettelagt således, at alle kan være med uanset niveau. Der vil blive trænet funktionelt med fokus på bækkenbund, mave/ryg, kondition samt styrketræning med vægte, elastikker og egen kropsvægt. Vi arranger et legetæppe for børnene med legetøj.
Alle mødre med babyer er velkommen på holdet. Du kan komme fra når du føler dig klar. Det er individuelt hvornår man føler sig klar til at starte med at træne efter en fødsel. Er du i tvivl, så kontakt os endelig. 
-
Vi træner i Brydesalen i Helsingør Hallen (Gl. Hellebækvej 63). Der vil være mulighed for at have barnevogn med ind samt udsyn til sovende børn udenfor. Der er tid og plads til amning under og efter hver træning. Tag din mødregruppe under armen og kom og deltag sammen.
Fleksibilitet: Vi ved, at det kan være svært at komme afsted med et lille barn. Derfor er det muligt (efter aftale) at komme på modsatte hold, hvis man en dag er forhindret i at deltage på sin normale ugedag. Der er ligeledes mulighed for at tilmelde sig både mandags- og torsdagsholdet hvis man ønsker træning to gange om ugen. 
Hold Alder Ugedag Tidspunkt Sted Pris Bemærk
Mor/Baby gymnastik 0-1 år Mandag 10.30-11.30 Helsingør Hallen 400 7 ugers træning
Tumlastisk - Babygymnastik 7-18 mdr Mandag 12.00-13.00 Helsingør Hallen 400 7 ugers træning
Mor/Baby gymnastik 0-1 år Torsdag 12.00-13.00 Helsingør Hallen 400 7 ugers træning
Tumlastisk - Babygymnastik 4-9 mdr Torsdag 10.30-11.30 Helsingør Hallen 400 7 ugers træning

 Vend mobilen for bedre visning af holdoversigten

Tilmeld dig her

Obs! Ved tilmelding er det babyerne, der skal indmeldes med navn og fødselsdato.

 

 

Disse hold er fra uge 35 til og med uge 41 2026